I dag

20140427-203011.jpg

I dag ved jeg ikke så meget

om temperatur og tager
for min egen skyld næsten
det samme tøj på som i går

som om gentagelsens forbandede fornøjelse
opstår i kraft af helheden
i min krop, der gør sig parat til
at huske i morgen

og det jeg ved om i dag,
som ikke nødvendigvis
har noget med temperatur at gøre
men alligevel genopstår gentagelsen

på sin egen måde
i skyggen
af erindringen om
gårsdagens kulde, hvor

vi alle er her næsten sammen
ligesom ved andre dage
med solstråleklare lysmængder
der lokker menneskeheden ud

til næsten alle andre der sidder ned
på bænkerne som er sat op i lysningen
mellem kræmmerhuse der tilbyder ting og sager til
at hælde ind i glade ansigters åbninger.

she

I dag ved jeg ikke så meget
men mere end i går,
om dagen før
som lige pludselig er forsvundet

og jeg ved, at alle sandbankerne får
stadig mindre størrelser og
reduceres modsat det entreprenøren gør
for at tjene penge til sig selv

og sine betonprojekter og luksusboligen
ved vandkanten,
der om lidt kommer væltende
op til toppen af betonhuse

som muligvis står tilbage
når alle rige
og bygherren og slavearbejderen
er skyllet ud

af knuste
vindueshuller
og dørene ikke mere findes
i sine rammer

og ingen kan lukke af
for viden
om overlevelsesstrategien
sandkornet har udviklet

sammen med vandmasserne, for
at skabe balancen
som entreprenøren tyvstjæler
fra vandmassernes

og sandbankernes strategiske vurderinger
og vi andre, som hellere vil bo i huse
der kan puste med og ikke imod
en videnskraftigstærk vindbølgedumhed.

Hjertelig

Det er så sørgeligt
med kapitalismen
og dens medfølgende grådighed,
at den altid er

enten eller og aldrig både og;
som om den ikke kan
rumme den størst mulige variation
og absolut må og skal

alliere sig med religionerne
og lydighedsprofeterne
og de som allerede har mest
af det hele og ikke kan

give plads og tid til
skævhedens mangfoldighed
og det inderligste
menneskesyn.

fletstol

Det sker at
også jeg opsøger en fortovscafe
for at se om menneskeheden
stadig er her

og det er den,
når solen skinner
og tørstigheden optræder
som forklædt kunde

med betalingsevnen
i sine medbragte hænder,
og når menneskeheden sidder
på fletstole lader de sig kildre af hinanden

og de mange næsten hjemløse duer
der tripper rundt mellem bordben
og menneskeben og en og anden der er pen
giver en smule fra sig

mens den anden ligeså stille løfter
sin bedste sko op
til et duespark eller to
nede under bordet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s