Betydende sætninger

20130803-112749.jpg

Første og sidste sætning i skriverens værk (her ti ‘vilkårligt’ læste i en ’tilfældig’ rækkefølge) fortæller noget men slet ikke det hele, om fortællingens kraft og saft. Midterste sætning synes ofte at have større potentiale og indsigt eller frihed eller bevægelse i sig (du må gerne kommentere eller fylde flere første og sidste sætninger i som kommentar!) og det skyldes måske, at mens start og slut er skarpt bevogtede slagtedyr på vej til anden tilstand er det midterste på en måde bisværme fyldt med nektar, som om lidt bliver til honning eller sure rønnebær.

*

– Maden er færdig, frue. (Første, p5)

(Jeg går langs med fabrikker, små værksteder, hvis bagmure er dækket af politiske slogans, der er skrevet med enorme bogstaver for at blive læst af de togrejsende. (Midterste, p172,5))

For som jeg gentager det for mig selv så mange år senere, mens jeg ligger i min seng, kan man ikke begynde forfra på sit liv, når denne ensrettede rejse først er forbi, kan man ikke gøre den om, men hvis man har en bog i hånden, kan man begynde forfra, når man er færdig med den, hvis man vil, også selv om bogen er forvirret og gådefuld, man kan læse den igen for at forstå det, der er uforståeligt, for at forstå livet, ikke sandt, Fatma? (Sidste, p350)

Oran Pamuk: Tavshedens hus, 1996, ISBN 8702057220/ 9788702057225

*

Jeg blev til den jeg er i dag, som tolvårig dreng på en kold, overskyet vinterdag i året 1975. (Første, p5)

(Deres sønner går på natklubber på jagt efter kød og gør deres veninder gravide, de får børn udenfor ægteskab, og der er ingen der siger en lyd. (Midterste, p124,5))

Jeg løb. (Sidste, p254)

Khaled Hosseini: Drageløberen, 2003, ISBN 8777147200/ 9788777147203

*

– Jeg troede han ville voldtage mig, sagde kvinden, da hun meldte det siden hen. (Første, p5)

(Biograflokalet var også identisk med det rum, hvor Jonas havde oplevet sine første juletræsfester, var med andre ord en sal for støjende højtidsaftener, og selv om Jonas senere fik mulighed for at beundre interiørmæssige perler som Klingenberg, Centrum og Eldorado, var der ingen biografer, der i atmosfære kunne måle sig med Grorud Bios nøgne rum, med rørstole festet til hinanden foran et slidt og snavset lærred, hvor fantastiske billeder lod sig ane, allerede før forestillingen startede. (Midterste, p213,5))

Mit liv er begyndt på ny fra og med nu. (Sidste, p427)

Jan Kjærstad: Erobreren, 1996, ISBN 8756814852

*

FOR HJERTET ER LIVET ENKELT: det slår så lenge det kan. (Første, p6)

(Jeg forstår det, sa jeg. (Midterste, p174))

Og døden, som jeg alltid hadde betraktet som den viktigste størrelsen i livet, mørk, dragende, var ikke mer enn et rør som springer lekk, en gren som knekker i vinden, en jakke som glir av en kleshenger og faller ned på gulvet. (Sidste, p354)

Karl Ove Knausgaard: min kamp 1, ISBN 9788249508952

*

Havet er let kruset og små bølger slår op mod sandstranden. (Første, p5)

(Gekkoen er vågnet af sin ubevægelighed, den gisper, virrer med den kramperystende hals, vakler på ben og hale, vrider og drejer den hårdt prøvede bug. (Midterste, p61,5))

I det øjeblik dør han. (Sidste, p128)

Italo Calvino: Palomar, 1983, ISBN 8774452800

*

Det er i et hus, man er alene (Første, p7)

(Når der var gæster, var jeg på en gang mindre ensom og mere forladt. (Midterste, p23))

Det skrevne kommer som vinden, det er nøgent, det er blæk, det er det skrevne, og det forsvinder, som intet andet forsvinder i livet, undtagen selve livet. (Sidste, p54)

Marguerite Duras: At skrive, 1993, ISBN 8790573196

*

Hvis der ikke fandtes fremtrædelser, ville verden være en fuldkommen forbrydelse: en forbrydelse uden gerningsmand, uden offer, uden motiv. (Første, p5)

(Sandheden vil fremstå nøgen. (Midterste, p8,5))

Heldigvis er forbrydelsen aldrig fuldkommen. (Sidste, p22)

Jean Baudrillard: Den fuldkomne forbrydelse, 1993, ISBN 8788608743

*

Mens jeg, inden Karrer blev sindsyg, kun gik med Oehler om onsdagen, går jeg nu, fordi Karrer er blevet sindsyg, også med Oehler om mandagen. (Første, p7)

(Vi kan imidlertid ikke gøre andet end at holde os til fejltagelsen og fra tid til anden overgive os til fejltagelsen, det vil sige, til alle de fejltagelser der findes, og i det hele taget udelukkende begå fejltagelser, siger Oehler. (Midterste, p46))

Den tilstand af total ligegyldighed, som jeg så befinder mig i, sagde Karrer, er en helt igennem filosofisk tilstand. (Sidste, p99)

Thomas Bernhard: Gående, 1971, ISBN 8790491955

*

Rundt om krigsmindesmærket står der roser. (Første, p7)

(- Det er derfor vores breve ikke når frem, sagde nattevagten. (Midterste, 73))

– De går til alters og har ikke skriftet. (Sidste, p153)

Herta Muller: Mennesket er en stor fasan i verden, 1986, ISBN 9788790524944

*

Det centrale spørgsmål er: Hvorfor skrive du? (Første, p5)

(I gamle dage, i trediverne og fyrrerne og måske også i begyndelsen af halvtredserne, optrådte digteren Beit-Halahmi ofte fredag aften for en gruppe tilhængere i kulturhuse, på offentlige sanatorier, ved fagforeningsmøder eller sammenkomster i bevægelsen for folkeoplysning, og der læste han op af sine digte, akkompagneret af en kvindelig pianist, som var ude over den første ungdom, eller en følsom sangerinde med en dyb, russisk altstemme og en gavmild, men ikke uanstændig halsudskæring. (Midterste, p69))

Og i morgen er faktisk i dag. (Sidste, p144)

Amos Oz: Vers om livet og døden, 2007, ISBN 9788702081190

*

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s