Didaktisk abstinens 1

20130803-121606.jpg

Hele det nordiske alfabet fra a til å samler ord til sig selv, som er det selvstændige enheder der vokser og gror i et af sprogets mindste blomsterbed, alfabetet. Bogstavet kan tilsyneladende kun leve (overleve som værdifuldt tegn) i kraft af ordets betydning og sætningens mening.

Uden det frie tegns oprindelse (med dets ikke afbildende udtryk) er det ikke sikkert, at der havde kommet mere end grynt snøft hvin hyl pift brum latter gråd ud af menneskets lydlige frembringelser. Billedelementet (bogstav og andet som hører til sig selv og trives i eget betydningsunivers) er enestående og absolut del af det forældrepar (den anden er lyden), som er begyndelsen på hverdagens og specialernes sprogmulighed.

Tal hund,
jeg lytter efter
om du er der
med fuglens vagtsomhed

Jeg letter fra mig
og skaber dig,
som er du til
i en vilkårlig vækst

Mine bogstaver
fletter sig tågefulde omrids
og flytter rundt
på klarhedens alfabet

Jeg kaster skygger
efter ordenes gyldighed
og klistrer sprogets foderstof sammen
til meningstungens ædehule.

Systematisk tilfældighed kan være det instrument som samler ord, der har samme begyndelsesbogstav. Værdien af den sparede spekulations tid (hvad skal det handle om, hvilket indhold svarer til formen) kan eventuelt benyttes til en bog bloks (alfabetsamlingens) praktisk udførelse. Formgivning af bog blokken tilføjes mulige billedelementer, der forekommer som selvstændigt billedudtryk og en slags følepause, efter hver syvende bogstav i alfabetet som har fået sine hver i sær helt egne ord med samme begyndelsesbogstav.

Vælg en (næsten) tilfældig titel. Til alfabetsamlingens første bogstav A ledes der efter ord med begyndelsesbogstavet A, fra nederst på sidste side i den (næsten) tilfældige titel.

Syv ord for hvert bogstav kan være en rimelige samling ord, der, muligvis muligvis ikke, kan give grimassens mening fra sig.

Til samlingens andet ord med bogstavet B ledes der også efter syv ord, med begyndelse fra først på første side. Hver anden bogstav i hele alfabetet kan have hjemsted med start fra skiftevis bageste og første side sådan, at du side for side kravler dig igennem den (næsten) tilfældige titel.

En begrundelse for at skifte retning for hvert bogstav kan være den, at bogens egen suveræne fremdrift på denne måde brydes ned og erstattes, af en ny og muligvis inspireret originalitet. Kravleriet gennem siderne ender naturligt der, hvor alfabetets niogtyve bogstaver har fået sine hver i sær og helt egne syv kombattanter (i alt er det kun tohundrede og tre ord, der (på denne systematisk tilfældige måde ) skal samles sammen fra den ( næsten) tilfældige titel).

Muligvis etablerer tilfældigheden sit eget betydningsunivers, eller den skaber (kun?) systematisk fornøjelige uafhængige sproglyde uden indre sammenhæng og mening.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s