Tingenes ord og væsentligheden i sproget

20130116-121153.jpg

Den frodige metafor kan bruges til meget og ændre form undervejs, mens der skrives. ’Det store hus’ er, sådan oplever journalisten (Nanna Mogensen, Danmarks Radio, SkønLitteratur på P1) det, et godt eksempel på metaforens gyldige funktionalitet. Skrivebordet med dets variation af skuffer. Holocaust og jeg udslettelse og tabet, og de andre som også har ejet skrivebordet. 

- Strukturen vejleder og taler ligeså meget til mig, som tema eller karakteren og dennes emotionelle liv, når jeg skriver, siger forfatterinden Nicole Krauss. Relationer sammenbrud og ny vækst og ikke svar med nemme løsninger, er det som optager hende, når hun skriver ’det store hus’. Skrivebordet og dets nitten skuffer i varierende størrelser, nogle over andre under bordfladen. Skuffernes antal og arrangement gør det umulige muligt; at fortælle det som ellers ikke kan, eller kun med stort besvær, lade sig artikulere. Det hele sker i en oversættelse af Juliane Vammen og bogen udgives på Gyldendals forlag.

Erlend Loe skriver om Jens, som er Norges statsminister, der flytter ind hos Fvonk, i bogen med titlen Fvonk. I ’Kvinden ved 1000 grader’ skriver den islandske forfatter Hallgrímur Helgason om kvinden på firs år, som bor alene i en garage og bestiller en kremering; hun vil herfra inden jul og fortæller sin historie mens hun venter på, at ovnen skal nå en temperatur på et tusinde grader. ’Fordelen ved at udvikle vinger’ er titlen på digte af Morten Søndergaard, som her i januar endnu ikke er kommet ud, men det gør de snart, altså digtene.

Næste gang håber man på, og det er den litteraturkyndige Elisabeth Friis som gør det, også i DR P1, at nogen stopper op ved ord, som er sjældent benyttet af de fleste og naturligt indgår i Pia Juls vokabolarium, for eksempel de sjældent benyttede ord som også denne gang findes i den nye novellesamling fra Pia Jul, som hun har valgt skal hedde ’afsted til stede’. 

Kriminalistikken er til stede her ligesom den også er det i hendes tidlige digte, om mord og andet fra forestillinger om eller med kriminal litteraturens særlige katalog. Hvad gør sproget og hvad gør vi, ved sproget, er centrale undersøgelser i alt, hvad Pia Jul skriver og har skrevet. 

Den forhøjede opmærksomhed, sproget i novellen og episoder med korthed og fylde, nærmest epigrammer og aforismer, sendes ud på tvivlens hav og vejledes af genre kompassets modifikationer. Overskridelsens epistomologi afsøger stadig nye antropologiske områder og forlaget hedder Tiderne Skifter.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s