Skitsens liv og erindringens forklædning

Reality project for undersøgelse af mulige ikke skrevne bøger. Generator til og inspiration for ikke nedskrevet litteratur. Radio fireogtyve syv udsender Den Store Roman, hvor skrivere folder håbet om den næste tekst ud foran mikrofonen og har gæster i studiet til at hjælpe sig. 

Peter Adolphsen ønsker sig skitser til næste skriveprojekt og har endnu ikke besluttet hvordan og til hvad, han vil bruge sin skrivetid. Fortykkede naturlove og andet mellem bogstavet og tallet i et udfyldt fantastic exel ark, kan godkendes som startpunkt og værdsættes af forfatteren som god og brugbar inspiration, plus det løse og andre indfald i studiet, som denne gang har forfatterkollega Olga og advokat filosof vennen Rasmus som gæster.

Novellesamlingen Små historier 1 blev Peter Adolphsens debut, hvorefter han har skrevet nummer 2, og den tredje er også på vej og ’Gnomland’ er prosadimser, som dimsernes jeg figur formulerer i konceptet Små historier 3.

Miniputstaten Wordo Rica skrives i 2010 af en historiker og esperantist. Teksten kan være en historisk monografi, et skrift om et begrænset emne, om landet Wiki Urbo, som går under i 2050. Hovedpersonen er hr. X og er født i landet med det konstruerede sprog Esperanto som modersmål, hvilket endnu ikke er sket i noget land, at nogen har sprog konstruktionen Esperanto som oprindeligt sprog. 

Præsidenten i miniputstaten og i forfatterens skitse er ideologisk i sit væsen og konverterer på et tidspunkt til diktator. En kvindelig tv journalist i samme skitse til fiktion holder skarpt øje med præsidenten og de to forelsker sig, uanset at der går Gaddaffi i ham præsidenten med monumenter og det hele. Utopien eller dystopi beskrivelsen foregår i fremtiden, og handler om Esperanto Lingua Franca på relativt nøjtral grund, da intet land som allerede nævnt endnu har Esperanto som hovedsprog.

‘Jeg kan ikke huske’ er titlen på en af de andre mulige tekster. Inspirationen kommer fra bogen ’I remember’som forfatteren nok selv har skrevet men det er ikke Peter Adolphsen, som selv har skrevet den ned, men en anden. Små prosa stykker, solo små ting, uvigtige ting som bliver husket og skrevet ned. 

Peter Adolphsen tilføjer inspirationen et ’ikke’, så alle hans små tekster i den mulighed starter med ’jeg kan ikke huske’ og er en slags erindrings stykker. Foreløbig findes der cirka et hundrede og tredive ’jeg kan ikke huske’ tekster. Småteksterne skal op på 361 stykker, som er resultatet af nitten gange nitten og signalerer uendelighed. 

Jeg kan ikke huske hvornår jeg begyndte at lyve, jo det kan jeg godt, siger forfatteren og peger gerne med sin ikke hukommelse hen til den fysiurgisk neurologisk erkendelse, at erindringer er løgne fra en sand fortid forklædt som virkelige hændelser.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s