Fra kran til håndholdt

20121227-002758.jpg
Ridley Scott’s fortælling af Robin Hood er på sin vis interessant strategi ved det, at oplevelsens blik – fortællingens modtager – nærmest helt mekanisk skifter synspunkt fra helhed til detalje, eller sagt på en anden måde, fra ekstrovært til introvert eller fra meta til mind, fra hoved til hjerte, fra landskab til objekt, fra garderobe til hud, fra arme til soldat, fra skov til gren og så videre.

Sir Ridley Scott fødes 30. november 1937 og vælger senere at blive britisk filminstruktør. Han består sin eksamen fra Londons Royal College of Art og får job hos BBC som designer, og er derved på et givet tidspunkt indlysende som boss på afvikling af endnu en Robin Hood film. I løbet af karrieren starter han sammen med bl.a. sin bror Tony et reklamefirma. Ridleys første spillefilm var The Duellists, siden kom Alien, som blev et kæmpehit og hans næste film blev Blade Runner, som ikke umiddelbart var et stort hit, men som med tiden er blevet en kult-klassiker. I 1995 starter han sammen med sin bror Tony et produktionsselskab, som alle hans efterfølgende film er blevet lavet under. Igennem Ridleys karriere har han haft flere kæmpehits med film som Thelma & Louise, Gladiator og Black Hawk Down. Han er desuden blevet oscarnomineret tre gange. Filmen om Robin Hood er fra 2010.

Er Robin Hood del af en europæiske historie – hvis magten føder afmagt som finder sammen og bliver mægtigere, end den korrupte magt, ændres styrkens ejerskab til at være afmagtens eller den retfærdiges ret – om at tænke både stort og småt i det samme nu? Hvem kender også og i grunden til hvorfor Danmarks Radios film dramaturgiat vælger at sende et sværd og hest puslespil, med platte vitaminer til stereoanlæg og dødens apostelgerning på fladskærm, en anden juledag i nogenlunde næst bedst sendetid?

Helt bogstaveligt skifter kamera i Ridley Scotts Robin Hood fra kran til håndholdt og til kran og retur igen, over hele tidslinjen, der folder fortællingen ud i en klassisk berettermodel som konflikt mellem antagonist og protagonist, om ejerskabet til og præmis for den endelige og afgørende sejer.

Stor kunst er Scotts Robin Hood film næppe i den eftertid, der helst husker succes og så barmhjertigt glemmer en fiasko og det er den sådan set ikke. Som dokumentation af en strategisk fortælleteknik lander den efter min oplevelse på et nogenlunde rationelt midtpunkt, hvis ellers billed og ikke lyd er væsentligt valg parameter.

Magtens arrogance og den fredløses paradis som tema, nåja, hvorfor ikke..

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s