Fjæsbogens grænser

Så er det næsten slut: Fjæsbogens tid som væsentligt medie for konstruktiv social dannelse har nået sit foreløbige bundpunkt. Hvad og hvem i konkurrence siloen kan og vil lugte mest ilde i kapitalens eget laboratorium.

Nå ja, måske en smule hård i kanten som kritik, men hvad sker der for dette egentlig interessante sociale fænomen, Facebook. Helt sikkert er det at anonymitet ikke er det krydder i min tilværelse jeg ønsker, at føje til min indtagelse og erklære mig som tilhænger af. Face to Face er så absolut mit foretrukne sociale medie, og så kan det andet og det tekniske meget gerne fungere som mere eller mindre interessant supplement.

Vil du deltage i en gruppediskussion eller blot læse om hvad Facebook gruppen er optaget af, skal du ikke nøjes med en konto der i overført betydning op- og ned justerer kapitalbeholdningen nogenlunde efter dit eget bruger behov. Gruppedeltageren skal bør kan efter gruppe administratorens ønske vise, helt og næsten sandt, hvad indholdet er i deltagerens personlige individuelle profil. Hvem er du, hvad laver du og med hvilken intention søger du optagelse eventuelt deltagelse i Facebook gruppens aktivitet.

En almindelig ansættelses eller aspirant samtale konvention er lagt i hænderne på den og de, som tilfældigvis og muligvis på ikke fuldt oplyst grundlag har besluttet, at være Facebook gruppens administrator. Hvem kontrollerer kontrollanten, når kontrollanten kontrollerer kontrollen. Og så er det ikke en gang her, hvor skidt og kanel sorteres i lukkede rum, det hele lugter værst.

Missionen for Facebook, formuleret af Facebook om at være Facebook, er, at gøre verden mere åben og forbunden. Måske er det ikke lige det, som sker, når borgerdeltagelsen og firmaprofilerne vokser til et astronomisk antal brugere med mere eller mindre ægte behov for at kommunikere med hinanden. En milliard Facebook brugere på kloden ønsker i dag et centralt kommunikationsfænomen med en mission og et ukendt antal tankpassere til at administrere sit brand, sin personlige profil, sine dagbogsagtige noter og henvisninger samt detaljer og information om en mulig kreds af venner.

Facebook brugeren konfronteres med et utal af reklamer i en uendelig strøm, så vidt muligt tilpasset efter den brugeren er. Tilpasningens faktiske funktionsmåde er en relativt godt bevaret og ikke åbenlys strategi, som en gennemsnitlig borger anerkender eller søger at se forbi på grund af det primære formål: det element der er gratis for borgeren betales som drift og provenu til Facebook, af kommercielle interesser med behov for kunder i butikken.

Omkring tre millioner borgere benytter i Danmark Facebook, som tjener cirka tredive kroner per bruger ind til Fjæsbogen. Fjortende november to tusinde og tolv kan DK borgeren selv i følge DR nyheder, aktivere en større ulighed mellem Facebook brugerne. Den enkelte opdatering kan ordnes sådan at alle dine ‘venner’, som ser statusopdateringen i din nyheds strøm, for firti ni kroner ekstra til Facebook kan opleve din opdatering. ‘Joho, i dag skinner solen næsten og jeg strikker stadig suverænt på min sok og drikker kold øl til,’ kan for eksempel koste firti ni kroner, og så ved de alle sammen det med din egen sol, strikningen og øllet. Hvis du ikke betaler er det i snit cirka tolv til seksten procent af dine venner, som ser dine opdateringer.

Til sammenligning koster det intet at etablere en blog på eksempelvis wordpress.com . Koden til medfølgende RSS-feed følger med og til abonnent modtagerens kontakt adresse sendes besked, når bloggen har nyhed eller oplysning eller bidrag til diskussionen. Eller det koster cirka en halv hund per år for et domænenavn og tyve kroner per måned for plads på et webhotel med fri adgang til valg af navn, når navnet er ledigt.

Funktionerne i Facebook har en helt anden pris, hvis de konstruktive sociale dannelser foregår i eget regi eller i andre rammer, eksempelvis på en blog. En blog eller Twitter konto har i DK ikke tilnærmelsesvis den samme udbredelse og popularitet, som Fjæsbogen.

Måske skyldes det med overpris i DK for noget der kan købes til en væsentlig mindre betaling en mekanisme, der er udbredt blandt borgere i DK, som tillader en ældre afgået og ikke mere nærværende industri herre at snuppe både fælles-værdien og en skamløs profit lige forran næsen på den indbudte borger. Når råolien i sin tid bliver trukket op fra klodens og havets dyb og borgerens lokale undergrund undersøges for kapital værdier, snupper den herre rigeligt og det meste af festens lagkage. Kun få og nærmest ingen klager den gang og senere over manglende politisk interesse for borgerens eget kapitalbehov.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s